Feb 2, 2009

Indtjeningsrapport – Kwigger Network – Januar 2009

Så er det blevet tid til en rapport om den indtjening der er blevet genereret igennem mit domænenetværk i januar. Det blev til en smule mindre indtægter i januar, men grundet meget lave udgifter også, blev resultatet næsten det samme som i december.

Indtjening

I januar bestod netværket af 29 domæner, med 10 af dem åbnet d. 19. januar.

Indtægter:

Google Adsense: 1.343 kr.

TradeDoubler: 3.502 kr.

Omkostninger

Domæneindkøb: 126 kr.

Adwords opstartsgebyrer: 480 kr.

Månedsresultat:

Indtægter:                 4.845 kr.

Omkostninger:            606 kr.

Resultat:               4.239 kr.

Da jeg i januar har brugt meget tid på at udvide funktionalitet på netværket, samt tilføjet en helt ny content-kilde i form af productfeeds fra TradeDoubler (Eksempel på integration af productfeeds), passer indtægten fint med mine forventninger. Jeg kan se at Google opfører sig meget forudsigeligt, hvad angår traffik, idet at Google behandler de nye domæner som “nyhedsværdige” de første to uger de indekseres, og dermed opnår nogle hurtige høje placeringer i SERPs, for derefter at falde igen i et par måneder. Derefter ryger domænerne (og deres undersider) ind i et mere stabilt flow hos søgemaskinerne, og opnår faste placeringer.

Dette er hvad lige nu sker med de første 18 domæner, som jeg åbnede i starten af december. I januar var traffikken til disse domæner ret lave, men begyndte at komme igang igen i sidste uge af januar. De 10 nye domæner registreret i midten af januar har stadigvæk denne nyhedsværdig hos Google, og opnår placeringer som driver rigtig god traffik (nogen op til 200-250 unikke besøgende om dagen), hvilket har givet rigtig god indtjening.

Jeg forventer at indtjeningen vil gå op i februar, da flere af domænerne bør stabilisere sig hos Google, og dermed opnå nogle long tail topplaceringer der skulle give traffik, og konverterer godt.

Der kommer selvfølgelig en rapport for det, når vi når til starten af marts.

/Rune

10 Comments

  • Indtjeningen fortsatte i januar på SEO…

    Selv med finanskrise, er det stadig muligt at lave gode penge som affiliate. Med 30 domæner nu i netværket, begynder pengene at rulle stabilt ind, og det er 100% et resultat af god basis SEO….

  • Top naise!

    Kan især godt lide at se fordelingen på indtægt i Adsense vs. TradeDoubler.

    Har helt sikkert inspireret mig til at tage et ekstra kig på hvad TradeDoubler har at tilbyde…

  • Jeg kan kun nikke genkendende til din generelle karakteristik af Googles “vaerdisaetning” af nye domaener.

    Paa den anden side synes jeg ogssa, jeg har set en del flere ud- og indsving i den sidste uges tid.

    Kunne der vaere foretaget nogle roll-backs ifm. med malware-markeringerne af samtlige sites?

    /K

  • Tak for “lån” af dine tal.
    Jeg har nu selv, ud fra disse, møbleret lidt om i forhold til Adsense / Tradedoubler.

  • Hej Rune,
    Det er fascinerende at læse om dit koncept og din store succes.

    Men er du ikke en smule bekymret for, at Google pludselig smider alle dine sider ud af indekset? Det er tynde affiliate-sider, som alle er interlinkede gennem footerlinks. Den slags kan pludselig forsvinde uden varsel.

  • @Frank Hellerup Madsen
    Hej Frank,

    Jo, det er selvfølgelig en bekymring. Jeg prøver at undgå det ved at skaffe nogle gode kvalitetslinks indtil siderne, som forhåbentlig kan give noget troværdighed overfor Google. Samtidig forsøger jeg at tilføje friskt indhold løbende, sådan at siderne har noget aktivitet. Jeg håber det kan hjælpe på det.

    Men du har ret, det kan hurtigt altsammen forsvinde. Men så jeg jo bare finde en løsning på det også :)

  • Det lyder som en rigtig god idé at skaffe nogle kvalitetslinks til siderne så hurtigt som muligt.

    Men selv i worst case, kan du glæde dig over, at de penge, du allerede har tjent, ikke forsvinder igen :)

  • Spændende at du sådan offentliggør dine tal og umiddelbart ser det jo meget fornuftigt ud. En ting jeg godt kunne tænke mig at vide er, hvor meget tid, du bruger på både opstart og drift af alle disse sider?

  • @Jan
    Hej Jan,

    Jeg har brugt ca. 50 timer på at bygge systemet fra bunden (central styring af domæner og content, og seo-struktur på kode og content).
    Drift tager ca. 1-2 timer om ugen, da det kun er oprettelse af annoncer og link building.

  • Tak for “lån” af dine tal.
    Jeg har nu selv, ud fra disse, møbleret lidt om i forhold til Adsense / Tradedoubler.

Leave a comment

Kwigger on Twitter