Mar 7, 2009

Indtjeningsrapport – Kwigger Network – Februar 2009

Så er det blevet tid til den månedlige opdatering på hvordan det går med reklame projektet. De som har fulgt med i tidligere posts, ved at det kom rigtig godt fra start tilbage i december sidste år, og at januar bød på lignende performance. Siden da er der dog sket forandringer…

Ved udgangen af januar besluttede jeg at køre en test i februar måned. Jeg ville rydde op i netværket i forhold til SEO (der var et par grimme brølere i det, som skulle fikses, da de skadede de enkelte domæner), og så ellers ikke røre projektet i hele februar. Overhovedet.

Nu har jeg så resultaterne at den første måned med ægte passiv indkomst fra netværket.

Indtjening

I februar bestod netværket af 32 domæner, med 15 af dem først registreret i medio/ultimo januar.

Indtægter:

Google Adsense: 1.027 kr.

TradeDoubler: 1.158 kr.

Omkostninger

Domæneindkøb: 0 kr.

Adwords opstartsgebyrer: 0 kr.

Månedsresultat:

Indtægter:                 2.185 kr.

Omkostninger:                0 kr.

Resultat:               2.185 kr.

Resultatet må siges at være en smule skuffende, da jeg havde håbet at den organiske trafik ville tage lidt mere ved, og konverterer bedre. Men det er selvfølgelig også et resultat af intet nyt friskt indhold tilføjet til sitesene, og det faktum at der ingen link building har fundet sted i en hel måned. Det påvirker domænernes evne til at være konkurrencedygtige i Google.

Det har været det værd at køre forsøget, da det har givet mig en indikator for hvad bundniveauet er på netværket, og at der stadig er masser af potentiale. Jeg har helt sikkert også mistet nogle konverteringer ved at dele af de affiliate reklamer, der ligger i indholdet er ugyldige, fordi annoncørerne har skiftet bannere eller stoppet samarbejde med TradeDoubler (det er forresten tydeligt at se at mange online butikker kæmper hårdt med finanskrisen – de lukker deres affiliate programmer i stor stil!).

Nu til de positive nyheder – i løbet af februar lykkedes dig mig at få en forretningspartner ind i Kwigger Network. En af Danmarks bedste SEO’er er kommet med (navn kommer lidt senere), og jeg er overbevist om at han vil være istand til at løfte netværket til nye højder. Lige nu er vi igang med tilretninger af sites, samt starte de mere eksterne indsatser, og jeg forventer at de første resultater vil begynde at vise sig ved udgangen af denne måned. So stay tuned… :)

3 Comments

  • Indtjeningsrapport for februar…

    Så er resultaterne for Kwigger Network’et klar for februar. Den første måned med 100% passiv indkomst, og der er et par overraskelser!…

  • Spændende at følge med. Jeg kan se at du bruger stort set alle partnerprogrammer på tradedoubler. Kan du løfte sløret for hvilke af dem du tjener på?

  • Ja – det er ganske spændende at følge med. Jeg synes faktisk, det er en ganske hæderligløn. Du skal jo tænke på, at du ikke har rørt en finger! Havde du 10 gange så mange sider, ville du jo kunne løfte det til 21.000. Der er folk i Danmark, der lever for mindre.

    Prøv at tænke på, hvor meget du kan høste, hvis du bare bruger en halv time om dagen på at pleje netværket.

Leave a comment

Kwigger on Twitter