Mar 5, 2013

Hungry.dk er i luften!

Så oprandt dagen endelig – efter to måneder (og et par dage) med forberedelser på salg, datahåndtering og teknisk udvikling, så er vi klar! Hungry.dk er nu åben for hele Danmark, og mere end 200 restauranter står klar her til start, til at tage imod bestillinger fra Jer sultne danskere.

Jeg er så stolt af, hvad vi har opnået på så kort tid, og de som selv har prøvet at starte noget fra nyt, er jeg sikker på forstår hvor vildt det her er. For to måneder siden var der ingenting, og i dag går vi i luften med et super lækkert website (synes vi da ihvertfald selv!), udvikling af apps til mobil er godt undervejs (launch tidlig april!), 200+ restauranter der alle er solgt ind til, sat teknisk udstyr op hos, og som har fået sat instore marketingmaterialer op. Der er tastet og kvalitetstjekket menukort og restaurant data på alle disse restauranter, og så har vi selvfølgelig også haft gang i forberedelserne til en masse marketing. Samtidig har vi fået bygget et team op på 9 dygtige og dedikerede mennesker, som alle har gjort en fuldstændig heroisk indsats siden nytår. Og det er altsammen sket på 62 dage…

hungry-forside-launch

Vi er selvfølgelig slet ikke færdige – det her er jo bare det allerførste step. Vi fortsætter med at lave aftaler med restauranter, og forventer at være ægte landsdækkende i løbet af få måneder. Udvalget af restauranter er super vigtigt, så vi har stort fokus på, at få så bred en vifte af takeawaykategorier med i hver by. Selvfølgelig indenfor de muligheder udvalget i byen tillader. Desværre er sushi, thaimad og mexicanske buritos ikke nået ud til alle mindre byer endnu, så nogle steder må man desværre stadig acceptere et udvalg der ikke er så varieret :-)

 

Nu hvor sitet er i luften, skyder vi også for alvor gang i markedsføringen, og der bliver fuld knald på kedlerne med annoncering via søgemaskinerne, SEO, e-mail, sociale medier og meget mere. Det er nu vores koncept for alvor skal stå sin prøve. Synes folk det vi er kommet med, er interessant nok til at prøve det af (og forhåbenligt komme igen)? Det tror vi det er. Vi har lanceret en bonusordning, hvor vi har digitaliseret det gode gamle stempelkort, som man kender fra restauranternes menukort, og det betyder, at du kan optjene bonusbestillinger. Saml 10 stempler hos en restaurant, og den næste bestilling er ren bonus. Det synes vi er en kontant fordel der er til at blive sulten af!

 

Og vi er naturligvis også kun lige begyndt i forhold til features på Hungry.dk. I løbet af de næste par måneder vil vi løbende tilføje en masse ting, som det simpelthen ikke var muligt at få klar til nu. Nogle er ret basale features, og andre er nye spændende ting, som gør oplevelsen endnu bedre.

 

Bestyrelsesformand og stifter Morten Larsen, og jeg selv

Bestyrelsesformand og stifter Morten Larsen, og jeg selv

Velkommen indenfor på Hungry.dk!

 

VIL DU HJÆLPE OS:
Så spred linket (http://www.kwigger.com/hungry-dk-er-i-luften/) til denne blogpost, så andre kan læse om Hungry og støtte os ved, at købe deres takeaway på Hungry.

På forhånd kæmpe stor tak for hjælpen og støtten! :-)

 

2 Comments

  • Lidt forsinket – men alligevel: Stort tillykke med lanceringen. Må det gå jer godt!

  • Mange tak, Thomas :)

Leave a comment

Kwigger on Twitter