Browsing articles by " Rune Risom"

Resultat af TV eksponering

Som lovet kommer her en update på hvad det har givet af resultater at PengeSparet.dk blev omtalt og eksponeret i DR1′s Rabatten.

Omtalen fandt sted i deres udsendelse d. 5. februar (se indslaget her), og der var en øjeblikkelig effekt i besøgende og nye medlemmer. Her er tallene:

Besøgstal:

Besøgstal efter PengeSparet var på TV

Besøgstal efter PengeSparet var på TV

Ikke svært at se hvilken dag udsendelsen blev sendt :)

Faktisk må jeg være ærlig og sige at jeg havde forventet mere. Der er trods alt ca. en halv million mennesker der ser Rabatten, og men en udemærket omtale i programmet havde jeg håbet på mere. 360 besøgende virker ikke overvældende i den sammenhæng. Men nu skal jeg ikke virke utaknemmelig – det er jo sindsygt at lancere en service, og to måneder senere få det på TV – gratis!

Der er i løbet af de sidste 12 dage (siden og inklusiv d. 5.) sket over en fordobling af medlemstallet til PengeSparet, og det er fantastisk. Det er nu nået et punkt, hvor der er daglig sker handler igennem sitet, og folk sparer masser af penge – hvilket jo er hele formålet. Jeg forventer at trafikken vil dø lidt mere ud, men at der langsomt vil komme mere gang i den organiske trafik fra Google grundet nogle gode inbound links der også er kommet af omtalen (ikke mindst et direkte link fra Rabatten’s PR6 hjemmeside, som jo er ekstrem relevant indenfor kategorien “at spare penge” (uuuuuuuhm me love that link long time).

Jeg søger forresten en partner til PengeSparet, som er interesseret i at komme ind og hjælpe med driften (indhold, opdatering og link building). Skulle du være interesseret, så smid en mail på info@pengesparet.dk

SEOme.dk lanceret

Så har jeg fået mit nye link katalog klar. SEOme er åbnet for alle dansksprogede sites, og SEO optimeret så meget som mine ydmyge evner rækker til.

Håber det kan bruges til noget :)

Få dit link på SEOme

PengeSparet.dk – nu på TV!

Ok, nu bliver jeg lige nødt til at fejre lidt her! Jeg har lige fundet ud af at mit cashback site PengeSparet.dk har været vist i DR1′s rabatten her til aften. Det er så fuldstændig fantastisk sejt, at næsten ikke er til at beskrive! Har givet en pokkers masse nye medlemmer, og stor forøgelse af handler her til aften. Kan ikke vente til imorgen, hvor der i den grad skal smækkes et “Som set i Rabatten” sticker på sitet :)

Spar penge når du handler på nettet med PengeSparet.dk

Spar penge når du handler på nettet med PengeSparet.dk

Tjek indslaget ud på Rabatten’s hjemmeside (dr.dk TV)!

Grunden til at Rabatten blev opmærksom på sitet, skyldes at jeg sendte dem en mail, hvor jeg forklarede konceptet og hvordan det kunne hjælpe deres seere til at spare penge. Jeg fik en standard mail tilbage med “…at de dagligt modtog hundredvis af mails med sparetips…” og ikke kunne bruge det hele, eller nå det hele for den sags skyld. Tre uger senere kontaktede de mig, og fortalte at de muligvis ville bruge det i et program. Jeg hørte ikke videre derfra, men her til aften dukkede det altså op. Sådan!

Her er indslaget:

PengeSparet.dk i Rabatten

Indtjeningsrapport – Kwigger Network – Januar 2009

Så er det blevet tid til en rapport om den indtjening der er blevet genereret igennem mit domænenetværk i januar. Det blev til en smule mindre indtægter i januar, men grundet meget lave udgifter også, blev resultatet næsten det samme som i december.

Indtjening

I januar bestod netværket af 29 domæner, med 10 af dem åbnet d. 19. januar.

Indtægter:

Google Adsense: 1.343 kr.

TradeDoubler: 3.502 kr.

Omkostninger

Domæneindkøb: 126 kr.

Adwords opstartsgebyrer: 480 kr.

Månedsresultat:

Indtægter:                 4.845 kr.

Omkostninger:            606 kr.

Resultat:               4.239 kr.

Da jeg i januar har brugt meget tid på at udvide funktionalitet på netværket, samt tilføjet en helt ny content-kilde i form af productfeeds fra TradeDoubler (Eksempel på integration af productfeeds), passer indtægten fint med mine forventninger. Jeg kan se at Google opfører sig meget forudsigeligt, hvad angår traffik, idet at Google behandler de nye domæner som “nyhedsværdige” de første to uger de indekseres, og dermed opnår nogle hurtige høje placeringer i SERPs, for derefter at falde igen i et par måneder. Derefter ryger domænerne (og deres undersider) ind i et mere stabilt flow hos søgemaskinerne, og opnår faste placeringer.

Dette er hvad lige nu sker med de første 18 domæner, som jeg åbnede i starten af december. I januar var traffikken til disse domæner ret lave, men begyndte at komme igang igen i sidste uge af januar. De 10 nye domæner registreret i midten af januar har stadigvæk denne nyhedsværdig hos Google, og opnår placeringer som driver rigtig god traffik (nogen op til 200-250 unikke besøgende om dagen), hvilket har givet rigtig god indtjening.

Jeg forventer at indtjeningen vil gå op i februar, da flere af domænerne bør stabilisere sig hos Google, og dermed opnå nogle long tail topplaceringer der skulle give traffik, og konverterer godt.

Der kommer selvfølgelig en rapport for det, når vi når til starten af marts.

/Rune

10 gratis SEO værktøjer der giver resultater

Ja, så er blevet tid til at jeg forsøger at bidrage med noget brugbart. Indtil nu er det hele jo gået med at jeg har pralet med den indtægt mine sites har bragt ind. Det kan jo ikke bruges til noget, medmindre jeg giver dig chancen for at gøre det samme. Første step mener jeg er at fortælle om de værktøjer jeg bruger i det daglige til at skabe SEO resultater på mine danske websites. So here goes…

10 SEO værktøjer der kan forbedre dine SEO resultater

Jeg har forsøgt at samle de services og værktøjer, som jeg finder mest brugbare, og som jeg finder mig selv vende tilbage til igen og igen. Listen er lidt spredt hvad angår formål, men jeg mener at de allesammen har sin berettigelse, og gør det nemmere for mig at opnå det jeg vil.

Google

Yes, den her er jo næsten for oplagt, men ikke desto mindre utrolig relevant. For det første drejer hele SEO indsatsen sig 90% om at få resultater igennem Google, og derfor er det selvfølgelig vigtig at bruge Google som et researchværktøj. Hvem er det du skal udkonkurrere? Hvor mange er det du konkurrere med? Hvordan er de nået til deres position? Disse spørgsmål er det i bund og grund kun Google der kan svare på, og der er ikke rigtig nogen let vej udenom at bruge tid på at finde svarene selv vedhjælp af søgemaskinen.

Din hjerne

Jeg vil vove den påstand (sig til hvis du ikke er enig), at enhver succesfuld SEO’er har rigtig gode naturlige evner for at arbejde med ord. Hvis man ikke er istand til at putte tekst sammen så det giver mening og er til at holde ud at læse, eller ikke kan være kreativ med synonymer, linktekster og lign. så er der grænser for hvor langt man når med sin SEO. Især når det drejer sig om selvdrevede websites, hvor man personligt står for at skabe indholdet.

Du kan lære at blive bedre til disse discipliner, men har du ikke bare snærten af en medført evne til at formulere dig godt, så tror jeg desværre ikke SEO er for dig. Har du tilgengæld virkelig evnerne til at skrive fantastisk underholdende og interessante tekster, så behøves du mange gange ikke at kunne supermeget indenfor de mere tekniske discipliner i SEO.

Google Analytics

Analytics er uden samligning den bedste statistik platform for de, som ikke har lyst til at investere adskillige tusinde kroner om måneden på dyre systemer som Omniture eller CoreMetrics. Interfacet er super brugervenligt, nemt at gå til og du kan være igang på et par minutter. Et simpelt setup, og kombinationen af lettilgængelige funktioner, og avancerede rapporteringsværktøjer gør Analytics til en vinder. Jeg har brugt det i 3 år nu, og kan ikke forestille mig at leve uden. Google har bare en evne til at gøre information nemt at arbejde med.

SeoQuake Firefox Extension

(kan også være SeoBook extension – smag og behag)

Det kan virke lidt voldsomt at putte en lille browser plug-in så højt op på listen, men det er nu engang så lækkert et værktøj at det har fortjent det. SeoQuake er en lille toolbar der ligger sig lige under adressebaren i toppen af din browser, og indeholder nogle nøgletal som jeg benytter i det daglige til både at arbejde med egne sider, men også vurdere konkurrenters styrker og svagheder.

Kort fortalt får du serveret PageRank (forældede toolbar værdi, men stadig brugbar), antal sider indekseret hos Google, ingående links som Yahoo har indekseret, antal sider indekseret hos MSN, domænet’s alder og mere. Disse informationer finder jeg specielt brugbare da jeg kører mange sites, og derfor ikke kan gå i dybden dagligt med hver eneste af dem. SeoQuake giver mig hurtigt et overblik over nogle kernetal, og kan spare dig meget tid.

Google Keyword Tool

Den her burde vel egentlig være øverst på listen, da det er umådeligt svært at lave søgemaskineoptimering, hvis man ikke ved hvilke ord der er værd at gå efter. Du kan få information om cirka traffik på specifikke søgeord, hvor meget konkurrence der er (udfra annoncører) og et par andre hjælpsomme ting. F.eks. kan du få hjælp til at finde relaterede søgeord til de hovedord du jagter.

SEOmoz

Det her er uden samligning den mest brugbare services som du som praktiserende SEO’er kan komme i nærheden af. SEOmoz har rigtig mange værktøjer, der kan hjælpe dig til at opnå dine mål. Af de bedste kan nævnes Linkscape, som går ind og vurdere en masse relevante parametre i forhold til optimering (f.eks. backlinks, onsite optimering, værdi af indgående links, hvilke ting der muligvis direkte skader dit site og mere), Term Extractor, som tager en hvilken som helst side og finder ud af hvilke ord siden er mest optimeret til. Også Term Target er værd at nævne, da den kan hjælpe til at at finde ud hvad du mangler at gøre for at få et site eller en enkelt side mere optimeret imod specifikke søgeord.

Der findes udover gratis udgaven (som har nogle begrænsninger på hvor mange gange dagligt du kan bruge hvert værktøj), også et pro-medlemskab som er uovertruffen. Grundlæggende er forskellen at du har ubegrænset adgang til brug af alle værktøjerne, og kan benytte værktøjerne historisk. Jeg benytter selv premium udgaven i mit virke hos Just-Eat, og kan kun sige at det er alle pengene værd. Men gratis udgaven vil til de fleste være mere end rigeligt.

Google Webmaster Tools

Der har været en del diskussion omkring værdien af Webmaster Tools blandt både danske og internationale søgeprofessionelle. Nogen mener at det ikke er giver nogen fordel i forhold til indeksering af sites og at man endda muligvis forværrer chancen for at få sit site korrekt indekseret af Google. Jeg mener det er noget pjat. Jeg har endnu ikke set nogle konkrete beviser på at det skulle være skadeligt at benytte Google’s eget værktøj til os webmastere. Det er en mulighed for at holde Google informeret om ændringer til ens site igennem XML sitemaps, samtidig med at du kan give Google en hånd med at kende nogle basale ting om dit site (f.eks. hvilket sprog du henvender dig på, om du ønsker billeder fra dit site inkluderet i Google Image Search og mere).

En af de bedste ting ved WT er at du har mulighed for at se søgninger hvor dit site indgår (men ikke nødvendigvis gav dig besøgende). Det er vigtig information, da det kan give dig en ide om hvilke ord du “næsten er der” på, og hvilke ord af disse der vil give mest traffik.

Link Building liste

Semoblog.com, drevet af Søren Riisager, har samlet en fantastisk liste over danske (og udenlandske) link directories, hvor du har mulighed for at skabe links ind til dit eget site. Værdien af denne type links kan diskuteres fra nu af og til dommedag, men medmindre du går ud og skaffer flere tusinde af denne type links på en uge, så vil det ikke skade din SEO indsats. Normalt vil det værste udfald være, at Google ignorerer et sådant indgående link, og ikke tildeler dit site nogen ekstra værdi på baggrund af linket. Men normalt vil selv links fra mindre link directories have en positiv effekt, også selvom den måske nogen gange er ekstrem lille. Som nyt site er det ALTID en god måde at starte sin link building indsats på, og kan skaffe dig optagelse i søgemaskinernes indeks meget hurtigt. Det vil ikke bringe dit site op i PR mellemklassen (4-6), men kan være en god start, som derefter går over i forsøg på at gå ud og skaffe de rigtige gode kvalitetslinks fra relaterede websites.

Web Page Analyzer

Det lille værktøj fra WebsiteOptimization.com kan hjælpe dig med at identificere mere tekniske ting, som stopper dit website fra at performe godt i forhold til SEO og brugervenlighed. Ved at tjekke en masse parametre omkring de blokke dit website er bygget op af, præsenteres du får en række råd til hvordan du kan minimere datastørrelsen på site, og måske spare dine besøgende (og søgemaskinernes crawlere) værdifulde sekunder når de forsøger at hente din side frem.

W3C HTML og CSS Validator

Når man nu gerne vil nå til tops i søgemaskinerne, så er det en rigtig god ide at sørge for, at den kode man bygger sit website op af, overholder de standarder der findes. HTML og CSS er hovedbyggestenen i ethvert moderne website, og den eneste form for webkode, som søgemaskinerne kan forstå. Javascript og Flash bryder crawlerne sig ikke om, og derfor er det en god ide at holde det til et minimum, og samtidig sørge for at ens HTML og CSS er skrevet efter standarderne. Det sikrer at søgemaskinerne ikke har problemer med at læse din hjemmeside.

Det var så min liste. Indeholder den alt hvad du skal bruge for at lave god SEO? Sikkert ikke, men den hjælper og giver mig resultater hver dag, og jeg vil mene at du kan komme rigtig langt med disse værktøjer.

Jeg håber du har fundet noget du kan bruge, og hvis du kender til et værktøj, som du bare synes er genialt, så smid en kommentar. Hvem ved, det kan jo være den bør bytte plads med én af dem på listen.

/Rune

Så meget tjente jeg på mine websites i december 2008

Min gode kollega, Ruben fra 10000kr.dk har over de sidste måneder offentliggjort hvad han har tjent på sit site. Jeg har fulgt med i disse posts med stor interesse, da det altid er interessant at se hvordan andre klarer sig. Og nu har jeg så besluttet at følge i hans fodspor, og offentligtgøre indtjening/udgifter for mit netværk.

Mine domæner kører på en blanding af Google Adsense og TradeDoubler (for nu – forventer at prøve et par af de andre DK netværk af i februar), og fokuserer 100% på at levere stærkt optimerede annoncer kombineret med keyworddomæner (se eksempler på nogen af siderne her til højre under “Tilbudssider”).

Indtjening

I december bestod netværket af 18 domæner, med 12 mere tilføjet her i januar.

Indtægter:

Google Adsense: 2.356 kr.

TradeDoubler: 4.207 kr.

Omkostninger

Domæneindkøb: 650 kr.

Adwords opstartsgebyrer: 1.280 kr.

Månedsresultat:

Indtægter:                 6.563 kr.

Omkostninger:         1.930 kr.

Resultat:               4.633 kr.

Alt i alt er jeg super super tilfreds med performance for den første måned (første domæne blev registreret d. 25. november, og de første ti domæner var oppe at køre med annoncesystemet og SEO på plads d. 3. december.

Site statistikker

De første 18 domæner har på den første måned opnået følgende statistikker, som selvfølgelig i nogle tilfælde kun skal ses som symbolske værdier (f.eks. PageRank)

Baerbar-Computer.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1350 sider

Traffik: 241 AUV

Billig-Bredbaand.dk

PageRank: 0 (købt 15. december)

Indekseret: 1030 sider

Traffik: 369 AUV

Billig-Internet.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1040 sider

Traffik: 480 AUV

Billig-Laptop.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1090 sider

Traffik: 436 AUV

Billig-Mobiltelefon.com

PageRank: 1

Indekseret: 445 sider

Traffik: 155 AUV

Billig-Netbook.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1060 sider

Traffik: 617 AUV

Billige-Priser.com

PageRank: 1

Indekseret: 641 sider

Traffik: 647 AUV

Billige-Sko.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1370 sider

Traffik: 523 AUV

Billigt-Modetoej.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1100 sider

Traffik: 435 AUV

Film-Online.dk

PageRank: 1

Indekseret: 956 sider

Traffik: 496 AUV

Film-Tilbud.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1430 sider

Traffik: 858 AUV

Gadgets-Tilbud.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1020 sider

Traffik: 57 AUV

Internet-Tilbud.dk

PageRank: 1

Indekseret: 527 sider

Traffik: 853 AUV

Musik-Tilbud.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1100 sider

Traffik: 307 AUV

PengeTjent.dk

PageRank: 1

Indekseret: 1390 sider

Traffik: 48 AUV

Tilbud-Dvd.dk

PageRank: 1

Indekseret: 869 sider

Traffik: 285 AUV

Tilbud-Mobiltelefon.dk

PageRank: 2

Indekseret: 918 sider

Traffik: 458 AUV

Tilbud-og-Rabatter.dk

PageRank: 1

Indekseret: 766 sider

Traffik: 444 AUV

Tilbud-Rejser.dk

PageRank: 2

Indekseret: 891 sider

Traffik: 383 AUV

Yes, den liste blev sgu vist lidt lang, men så er data for alle 18 domæner da med. Håber det kan bruges til noget, og nu vil jeg selvfølgelig gerne høre hvor meget DU tjener på dit site? Smid en kommentar og lad høre! :)

/Rune

Nu skal det handle om ord…

Hej, og velkommen til den første post her på Kwigger.com. Sitet fungerer som et samlingspunkt for mine online aktiviteter, og samtidig en personlig blog. Navnet Kwigger er en sammentrækning af “Keyword” og “digger”, og dækker over den tilgang jeg forsøger at implementere i forhold til at tjene penge online.

Udgangspunktet for bloggen (og sådan set også de fleste af de projekter jeg har gang i) er keywords. Ord er en dejlig ting, noget vi ikke kan klare os uden (i tale eller på skrift). Og med internettet er mængden af ord der lagres og udveksles eksploderet. Det betyder udfordringer både i form af hvordan vi styrer og organiserer disse ord, samt hvordan vi gør alle disse ord tilgængelige for så mange mennesker som muligt. Alle disse ord, og de mange mennesker som dagligt er jagt efter specifikke ord, kaster også mange muligheder af sig.

Den første post her fokuserer på Google, og den måde jeg laver penge på den økonomi der kredser omkring søgegiganten.

Google logo

Google er kongen af ord – om det så er offline eller online. Med en simpel mission; “Det skal være nemt at finde lige det man søger” har de over de sidste 10 år sat sig massivt på søgemarkedet, og det så overlegent at det er svært at se, hvem som skal komme og fratage dem den position. Google laver næsten alle deres indtægter fra Google Adwords, som er et context-relevant reklamesystem baseret på ord – ingen grafiske udtryksmidler til rådighed, men kun en kort overskrift, og et meget begrænset antal karakterer til salgstekst. Et system som sætter store krav til de sproglige færdigheder hos annoncøren. “Skær det overflødige væk” er ikke en anbefaling, men et krav i denne sammenhæng. Hvad Adwords er for annoncøren, er Adsense for publicisten. Her er det muligt for en hvilken som helst hjemmesideejer at vise superrelevante reklamer på sine sider uden at skulle vide noget som helst om reklamer eller kodning. Det er nemt, og udbetaler penge til dig hver gang en af dine besøgende klikker på en tekstannonce.

Med Google’s enorme magt indenfor search og online markedsføring, er det naturligt at evnen til at forstå hvordan Google arbejder med rangering af søgeresultater, og hvordan man når til tops på søgeord, er efterspurgt og endda har kastet en hel industri af sig. Det betyder at både store og små virksomheder bruger resourser og penge hos SEO konsulenter og bureauer. Det er alt sammen fint, og i dag har mange firmaer fået øjnene op for nødvendigheden af søgemaskineoptimering. Men netop fordi Google ikke kigger på økonomiske interesser, når de rangerer websites, er det muligt for alle at nå til tops. Det handler kun om snilde, indhold og en lyst til hele tiden at lære nyt!

Jeg vil i en senere post gå meget mere i detaljer med, hvordan jeg lige nu laver adskillige tusinde kroner om måneden ved hjælp af Google og ord. Og faktisk ER det så simpelt. Det er bare ord. Jeg har personligt taget mit setup til et mere advanceret niveau, men det er absolut ikke nødvendigt for at kunne lave indtjening. Mit behov for at tage det næste skridt er netop at jeg kunne se der faktisk var penge i det jeg gjorde, og derfor tænkte “Hey – det her gør jeg da bare 10 gange så meget, og så må der vel logisk set være 10 gange så mange penge at hente” – og ved du hvad? Det er der!

Nå, men det var den første post, og er bare ment som en måde at starte bloggen på. Der kommer indenfor kort tid bl.a. en guide til hvordan du selv kan komme igang med tjene penge på Google økonomien.

Pages:«123

Others are searching for

Kwigger on Twitter